Dagsretreat med yoga og keramik på Stjær Bakkegård

Dagsretreat med yoga og keramik på Stjær Bakkegård lørdag d. 14 marts 2026

YOGA, kaffe, croissant og KERAMIK -

Frokost, hygge og fantastiske omgivelser


Et frirum for dig og måske en eller flere du holder af.

Der er fokus på velvære og kreativitet, der får dig fra hovedet ned i kroppen.

Yoga og keramik er hver for sig fantastiske måder at komme ned i tempo,- og i kombination er de helt vidunderlige, fordi de på hver deres måde øger vores fysiske bevidsthed og nærvær.

I yogaen er der tid til at finde ro og komme ned i kroppen og i formgivningen er der rum til at hygge, være social og opleve gennem hænderne.

Yogaen vil være blid og alle kan være med (Jeg underviser variationer af stillingerne og man kan springe øvelser over der er for krævende) Der vil være fokus på åndedrættet, længere stræk og lettere styrkende sekvenser. Stillingerne er både liggende, siddende og stående.

Du må gerne selv medbringe yogamåtte, tæppe og pude (hvis du ikke har en måtte, tager jeg en med til dig) Dejligt afslappende tøj i flere lag,- så du kan justere efter temperaturen. Der er mulighed for omklædning på stedet.

Keramikken er for alle. Vi arbejder i stentøjs-ler og jeg underviser i helt grundlæggende håndbygningsteknikker, som er enkle at gå til, så man kan modellere f.eks en vase, en kop eller en lille skulptur. Jeg medbringer alt vi skal bruge til keramik,- du skal bare have noget tøj og sko på der gerne må blive snavset.

Keramik er et gammelt håndværk og en lang proces. Da vi kun har en eftermiddag sammen, kan I kun færdiggøre den første (og sjoveste) del af processen, nemlig formgivningen. Jeg vil efter den naturlige tørring af leret brænde det 1. gang ( forglødning 940 grader) og dernæst glasere det, efter farvevalg fra Jer (Der vil være flere smukke glasurfarver at vælge imellem). Dernæst brænder jeg det igen (1260 grader) og sender det til jer eller I kan afhente det på Stjær Bakkegård. For at det praktisk lader sig gøre, er der et max på 1. emne pr. person af max ca 20x20 cm.

Tilkøb af ekstra ler og brænding er muligt

Da det er naturmaterialer vi arbejder med og en lang keramisk proces i brændingen, er der altid en lille risiko for at emnerne krakelerer i brændingen. Det samme gælder med fragt. Begge dele er på egen risiko.


Om Stjær Bakkegård

Jeg har fået lov at afholde dagsretreatet på Stjær Bakkegård, - en smuk nyrenoveret gård fra 1936, hvor der på alle måder er højt til loftet og hvor arkitektur og funktionalitet går hånd i hånd. Det er et spritnyt kontorfællesskab, der kombinerer arbejde, fællesskab og kultur i inspirerende omgivelser.

Men det er også et lokalt mødested, kaffeklub og et varieret program af begivenheder som koncerter, brætspilsaftener, vinsmagninger, foredrag, livestreaminger, fredagsbarer og lørdagsbrunch. og nu …yoga og keramik:)

Jeg er rigtig glad for at være en del af dette fantastiske projekt, skabt af lokale ildsjæle.


 

PROGRAM

lørdag d. 14 marts

9.30: Velkomst med kaffe/the og croissanter

10.00-11.15: Blid yoga med fokus på åndedræt og dybe stræk

11.30- 12.00: Frokost

12.00-15.30: Keramik - kaffe/the og sødt

15.30-16.00: Afspænding og ro til at runde dagen af

16.00: Tak for idag

Der er åbent fra kl 9.oo, hvis du gerne vil komme i god tid

- ændringer i programmet kan forekomme

 

Maria fra @mariaabildgaardyoga skrev efter sidste retreat:

“Milde, søde Ida stod for dette yogaretreat og hvis du endnu har til gode at prøve yoga (eller keramik) med Ida, kan jeg varmt anbefale dig at booke et retreat med hende🌸 Så skøn, autentisk, jordnær, DYGTIG, varm og omsorgsfuld,- her kunne jeg trygt læne mig ind i roen og overgivelsen, sikke en evne!

Det er bestemt ikke sidste gang jeg skal på retreat med Ida“

 

 

PRIS

1250,- pr person

Prisen inkluderer:

Kaffe/the og croissant

90 min. Yogaklasse

Frokost

3 timers Keramik, incl. stentøjsler til 1 emne, glasering og 2 x brænding

kaffe/the og sødt

1/2 times afsluttende afspænding

Prisen inkluderer ikke:

Drikkevarer udover kaffe/the, vand til øvrige måltider

Yogamåtter og udstyr (medmindre vi aftaler det:)

Forsendelse af keramikken (75 kr) ellers er der afhentning på Stjær Bakkegård eller i Ry

Ler, brænding og glasering af keramik udover 1 emne på max 20x20 cm (tilkøb muligt)

 

 

TILMELDING

Du reserverer din/dine pladser nederst på denne side

Du må gerne tilmelde flere personer ad gangen,- skriv da deltageres fulde navn og mailadr. i kommentarfeltet

Ved reservation indbetales 1250 kr pr. person på reg.nr: 9070 kontonr: 1634417482

VIGTIGT: Mrk med “dit navn” og “dato for retreat”

 

 

PRAKTIK OG TRANSPORT

Stjær Bakkegård

Bækken 8, Stjær
8464 Galten

Stjær ligger kun 20 km fra Århus Centrum

Parkeringspladser på stedet


 

Næste
Næste

Dagsretreat med yoga og keramik på Stjær Bakkegård