Workshops & Teambuilding

Workshops

Har du undret dig over, hvorfor du egentlig har det så godt efter din yogatime? At du føler dig afbalanceret, nærværende og i bedre humør? Der er helt jordnære og fysiologiske forklaringer på hvorfor denne ældgamle praksis gør os så godt og mine workshops vil være en mulighed for dig til at dykke lidt dybere ned i din yogapraksis, uden du behøver tage en hel yoga uddannelse.

Måske elsker du yin yoga og vil gerne vide mere om teorien bag denne stillesiddende yogaform,- så vil 1. del af en yin workshop give et indblik i historien og filosofien bag, herefter holder vi en pause med forfriskninger og i 2. del af programmet vil jeg guide en 1,5 times yin klasse. Vi afslutter med erfaringsudveksling og spørgsmål. 

Disse workshops giver dig muligheden for at udvide og fordybe din eksisterende praksis eller få et indblik hvis yoga er nyt for dig.

Har du en specifik anledning hvor du kunne tænke dig en workshop, er du velkommen til at kontakte mig og høre om mulighederne.

For virksomheder

Vil I som virksomhed kombinere en mødedag med kreativitet og velvære for medarbejdere og kunder eller tilbyde teambuilding for en personalegruppe, så lad Yogavida arrangere en dag med yoga, keramik, gåtur og lækker morgenmad og/eller frokost. Jeg afholder gerne arrangementet på Himmelbjerggården v. Silkeborg,- men har I selv faciliteter, kan jeg også komme og undervise hos Jer. Jeg tilrettelægger dagen efter Jeres ønsker og alle kan være med.

Et dagsprogram kunne være:

8.00-8.30: Præsentation af dagen, kaffe/the/frugt

8.30-10.00: Blid yoga for kontorkroppen

10.00-10.30: Pause og forfriskninger / let snack

10.30- 12.00: Internt møde (Som I afholder) eller gåtur til Himmelbjerget.

12.00-13.00: Lækker økologisk frokost

13.00-16.00: Keramik:
alle kan være med i den meditative og hyggelige proces det er at arbejde med ler. Jeg glaserer og brænder de færdige værker efterfølgende, så I har et minde fra dagen.

Ugentlig firmayoga

Yoga øger velvære, sundhed, overskud og giver større koncentration og kreativitet.  Laver man yoga regelmæssigt forebygger og mindsker man ryg, led og lændesmerter, der opstår når man sidder meget ned eller omvendt står meget op. De fysiske øvelser og arbejdet med et sundt åndedræt er med til at mindske stress, give fysisk velvære og energi. 

Hvis I som virksomhed vil gøre noget godt for jeres medarbejdere, kan jeg tilbyde ugentligt undervisning i jeres virksomhed, der er særlig tilrettelagt til jeres ønsker og behov. 

Skab bedre trivsel på arbejdspladsen med yoga,- kontakt mig for at høre hvad jeg kan tilbyde netop jeres medarbejdere.


Se vores forkellige Workshops og kurser

Stine Sandahl Stine Sandahl

Workshop

Workshop for dig, der gerne vil gå dybere med yogaen.

Læs mere